Jeg er uddannet sygeplejerske i 1998 fra Vejle Amts Sygeplejeskole. Siden da har jeg arbejdet på medicinske, primært hjertemedicinske afdelinger og på Hospice. Jeg er nu tilknyttet Hospice Sønderjylland i Haderslev som afløser.
I 2009/2010 har jeg taget uddannelsen til senetensbehandler på Eilbygaard.
Det at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende har altid haft min store interesse. Jeg tror på, vi som mennesker selv kan gøre meget i forhold til egen sundhed.
Jeg arbejder ligeledes ud fra den synsvinkel, at tingene hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt. Derfor er mit menneskesyn også et helhedssyn, hvor flere indgangsvinkler skal med i belysningen af et problem.