For en del mennesker med problemer i deres bevægeapparat i form af fx muskel- eller ledsmerter kan det være relevant med en kostændring. Med udgangspunkt i den enkeltes kost- og væskesammensætning udarbejdes i fællesskab et forslag til ændringer i kosten. Hvor stor omlægningen af kosten skal være er meget individuelt, da flere faktorer har indflydelse herpå.
Det er vigtigt at understrege, at effekten af en kostændring for de fleste skal ses over længere tid. Mange oplever dog en bedring inden for de første uger.
Kostvejledning kan som nævnt være relevant i forbindelse med problemstillinger i bevægeapparatet også de mere kroniske tilstande som fibromyalgi, gigt m.fl. Derudover kan kostvejledning være relevant ved:
- Oppustethed
- Træg eller løs mave
- Symptomer på svingende blodsukker fx hyppig trang til sukkerholdige fødevarer, humørsvingninger, stort forbrug af kaffe, alkohol m.m.
- Mistanke om intolerance fx ved gentagne infektioner, overdrevent forbrug af bestemte fødevarer
- Hudproblemer
- Livsstilssymptomer som forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol samt overvægt.
Det er vigtigt at understrege, at motivationen til kostændringen kommer fra den enkelte selv.